Ejendomsansvarlig
Home.Earth
This job is no longer accepting applications
See open jobs at Home.Earth.See open jobs similar to "Ejendomsansvarlig" Denmark’s Export & Investment Fund.Ejendomsansvarlig
Kom med ombord som Property Manager med ansvar for vores ejendomsdrift og bliv en del af Home.Earths mission om at innovere udlejning i en social og bæredygtig retning.
Vil du med ombord på Home.Earths mission om at innovere udlejning af boliger i en social og bæredygtig retning, samtidig med at være ansvarlig for vores daglige drift af ejendomme?
Home.Earth søger en initiativrig og ansvarsbevidst person til at stå for den praktiske eksekvering af Home.Earths innovative tilgang til forvaltning af vores egne ejendomme.
I tæt samarbejde med Rasmus Juul-Nyholm (medstifter og tidligere direktør i Cobblestone A/S) vil du blive ansvarlig for den daglige drift af vores udlejningsejendomme fra A-Z. Du kommer til at spille en drivende rolle for at sætte handling bag Home.Earths ambition om at vise vejen frem for mere sociale og bæredygtige udlejningskoncepter.
Dertil kommer du til at arbejde med de nyeste tekniske løsninger for ejendomsdrift i tæt samarbejde med en meget dedikeret og alsidigt gruppe kollegaer, som alle er kommet til Home.Earth for at gøre en forskel og gøre tingene på en ny måde.
I rollen vil du komme til at arbejde med:
Opbygning af Home.Earth Operations-afdelingen
- Som den første person alene dedikeret til vores ejendomsdrift, vil du deltage i udviklingen af produkt, processer, strategier og organisationsopbygning (front-/back-office, on-site/off-site, PM/TM/External).
- Give drifts- og forvaltningsmæssigt input til vores kommende udviklingsprojekter som led i vores ‘build to operate/operate to build’-koncept.
- Ledelsespotentiale i takt med, at afdelingen vokser. Du behøver dog ikke allerede at have haft ledelsesansvar
Asset management
- Praktisk ansvar for ejendommenes overordnede driftsøkonomi (P&L ansvar) i tæt samarbejde med økonomiafdeling og ledelse.
- Ansvarlig for håndtering af vores erhvervslejere, herunder genforhandlinger, førstegangs- og genudlejning.
- Ansvarlig for vores boliglejere. Herunder tilrettelæggelse af, og deltagelse i genudlejning og førstegangsudlejning af vores nye udviklingsprojekter
Administration
- I opstartsfasen vil du skulle håndtere den daglige administration, da dette er tæt knyttet til opbygningen af vores langsigtede administrative processer og implementeringen af det nye administrationssystem Felix.
- Den daglige administration omfatter huslejeopkrævning, regulering, stamdata, m.m., som dog er meget automatiserede. Økonomifunktionen udføres af vores økonomiafdeling.
- Du er første kontaktpunkt for vores lejere via. vores lejerapp og vil derfra delegere til vores egen FM eller andre.
- Administration af ind- og udflytninger i samarbejde med vores egen ejendomsfunktionær.
Home.Earth Community Management
- Videreudvikling, planlægning og facilitering af lejerfællesskabet på vores ejendomme, herunder aktivering af vores omfattende fælles faciliteter.
- Styring af indholdet og engagement på vores lejer-app.
- Håndtere undersøgelser af blandet andet tilfredsheden og engagementet hos vores lejere.
Projektopgaver
- Videreudvikling, planlægning og facilitering af S’et (i ESG) i Home.Earths lejerkoncept, hvor vi grundlæggende søger at gentænke lejerrelationen i en mere positiv og involverende retning. I praksis udvikles vores koncepter sig projekt for projekt, og kommende projekter omfatter:
- Implementering af ambitionen om udlejning uden depositum og relaterede kreditvurderingsprocedurer.
- Opretholdelse og videreudvikling af vores politik om minimering af udsættelser.
- Implementering af vores profitdeling med lejere.
- Kommunikation og engagement af lejere i H.E impact og vision, herunder gentænkningen af en engagerende onboarding proces af lejere.
Alle ovenstående opgaver foregår i tæt samarbejde med vores egen ejendomsfunktionær og tekniske driftsledelse. Opgaverne er mange og alsidige, men vi har p.t. kun tre ejendomme med ca. 230 enheder. Vi forventer dog at udvikle og idriftsætte 2-3 nye ejendomme om året de næste mange år. Du vil arbejde direkte under direktør Rasmus Juul-Nyholm, som selv sidder med opgaverne i dag og er dybt engageret i vores ejendomme og de ovenstående projekter og koncepter.
Profil
Det centrale er, at du har en entreprenant og nysgerrig tilgang til dit arbejde og mønstre ægte kærlighed til vores ejendomme og oprigtig interesse for vores lejeres trivsel.
- Din faglige baggrund kan være fra udlejning, Asset Management, Property Management eller måske en anden stærk kunderettet kommunikations- og serviceorienteret baggrund.
- Du skal kunne finde interesse i både de simple og de mere komplekse opgaver, da de alle er kritiske og vi er i gang med at bygge en ny ejendomsvirksomhed fra grunden.
- Du skal være nysgerrig på ny teknologi, da vi bygger administrationen op omkring nye digitale værktøjer.
- Erfaring med idriftsættelse og lease-up af nye ejendomme er en fordel, men ikke et krav.
For at lykkes i rollen og kunne forme den, ser vi det desuden som gode forudsætninger, at:
- Du ikke behøver at mestre alle discipliner, men at du er nysgerrig og engageret omkring dem alle. Du vil være bakket op af et meget stærkt og erfarent hold, som har stor respekt for disse opgaver og er bevidst om, at forvaltningen af vores ejendomme er kernen i vores virksomhed.
- Du ser vores ejendomme som DINE ejendomme, hvilket underbygges af, at vi som medarbejdere i Home.Earth har en medejerlignende ansættelse med en betydelig overskudsdeling.
- Du i takt med at porteføljen over de kommende år udvides vil være med til at opbygge vores driftsorganisation og kan specialisere dig inden for foretrukne områder og herindenfor gå mere i en ledelsesorienteret retning.
Det interne arbejdssprog i Home.Earth er engelsk, da vores ambitioner, og dermed også dine muligheder, er internationale. Du behøver dog ikke have meget gode professionelle engelskkundskaber, men du skal have viljen til at lære.
Home.Earth tilbyder
Vi tilbyder en meget bred og alsidig stilling med et sjældent komplet ansvar for ejendommene og stor indflydelse. Stillingen har for den rette person et stort udviklingspotentiale.
Vi tilbyder et godt og udviklende arbejdsmiljø, hvor vi driver virksomheden ud fra principperne i Holocracy, hvilket blandt andet betyder, at vi vægter, at man som medarbejder har en god balance i sit arbejdsliv, at man kan tage hele sin person med på arbejde, at de ansatte er self-managed og dermed ikke arbejder i et traditionelt hierarki.
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pension og en almindelig pensions- og forsikringspakke.
Deadline for ansøgning:
Vi stræber efter at have stillingen besat ved udgangen af februar måned og vil afholde samtaler løbende.
Om Home.Earth
Home.Earth er et europæisk ejendomsselskab med kontorer i Danmark og Holland, der har til formål at udvikle mere bæredygtige og socialt inkluderende boliger, som led i en mission om at lede branchen i en mere bæredygtig og social retning. Home.Earth blev grundlagt i 2021 og tæller 21 formålsdrevne medarbejdere, der er organiseret i en holokratisk struktur med fokus på selvledelse og helhed.
Ejendomsbranchen og byudvikling har en stor påvirkning og betydning for os alle. Vi bruger 90% af vores liv i bygninger og i 2025 vil næsten 70% af os bo i byer. Det byggede miljø skaber rammerne for liv, fællesskab og kultur. Samtidig er det forbundet med ensomhed og sundhedsmæssige problemer. Byggeri tilskrives at være ansvarlig for tæt på 40% af den globale CO2-udljening. Det er desuden den største leveomkostning for langt de fleste menneske. Endvidere er boligområdet dér, hvor uligheden i hvordan vi lever kommer mest til udtryk.
For at adressere og modarbejde de globale problemer i befolkningstilvækst, klimaforandringer, stigende ulighed, og social usikkerhed, er der behov for at vi bevæger os hen mod en model, der er mere social samt økonomisk bevidst og ansvarlig. En markeds-funderet model der ikke er på bekostning af menneskeheden eller planten, men som er orienteret mod langsigtet positiv effekt. Home.Earth er et europæisk ejendomsselskab, der har til formål at udvikle boligområder- og fællesskaber med fokus på bæredygtighed, inklusion og livskvalitet.
- Team
- Operations
- Locations
- Copenhagen
Colleagues
Copenhagen
Why join Home.Earth?
-
A career with a purpose
We're here to demonstrate a new - more sustainable and inclusive - way forward for real estate
-
Start-up with strong ambitions
You'll be part of our journey from the early days
-
Diverse and experienced team
You'll join an international team of people from all kinds of backgrounds united by our purpose
About Home.Earth
Home.Earth is a European real estate company setting out to develop urban communities with inclusivity, liveability and sustainability at its core. We do not have all the answers yet, but we aspire to join forces with likeminded investors and partners – and we are a team with the motivation, experience and ambition to be a pathfinder on this journey.
Ejendomsansvarlig
Kom med ombord som Property Manager med ansvar for vores ejendomsdrift og bliv en del af Home.Earths mission om at innovere udlejning i en social og bæredygtig retning.
This job is no longer accepting applications
See open jobs at Home.Earth.See open jobs similar to "Ejendomsansvarlig" Denmark’s Export & Investment Fund.